Den gamle sengebygning – en bæredygtig konstruktion
Fortid
Bygning 15 er en af de højeste bygninger på grunden, og den skiller sig ud fra sine nabobygninger med sin modernistiske arkitektur. Ligesom de øvrige bygninger på grunden, er den forbundet med helheden. Her er forbindelsen skabt med et gitterformet vinduesparti, der i daglig tale bliver kaldt ’flyglet.’
Bygningen, der gennem årene har fungeret som sengestuer, psykiatri og dialyseafdeling, blev opført i 1958. Dengang bestod den af syv etager. Bygningen blev oprindeligt konstrueret på en sådan måde, at man kunne løfte tagkonstruktionen af og bygge flere etager ovenpå. Det gjorde man så i slutningen af 1960’erne, hvor der blev tilføjet yderligere to etager, så bygningen i dag består af ni etager, hvoraf de nederste er under jorden.
Denne måde at tænke fremtidige behov ind i bygningskonstruktionen er et godt eksempel på, at den bæredygtige arkitektoniske tankegang har været undervejs i mange år. Den fleksible bygningskonstruktion gjorde det nemlig muligt at transformere den eksisterende bygning frem for at skulle rive ned og bygge nyt. Det er præcis samme tankegang, som Sygehusgrunden bygger på og bliver udviklet efter i dag: Bevarelse er en grundpræmis.
Nedenfor ses nogle historiske billeder fra bygningen. Blandt andet et foto fra november 1971, hvor pansrede mandskabsvogne holder i beredskab på sygehuset, klar til at rykke ud med et lægehold til en ulykke, hvis der var brug for øjeblikkelig hjælp.
Illustrationer fra AART
Bygningskonstruktionen er et godt eksempel på, at den bæredygtige arkitektoniske tankegang har været undervejs i mange år
Historiske fakta
- Bygningen er 31 meter høj
- Rummer 6382 m2
- Den er opført i 1958
- Bæredygtig tankegang med fleksibel tagkonstruktion.
I dag
– rum for eksperimenterende byliv
I øjeblikket er der ingen aktiviteter i bygningen. Lige som de øvrige midlertidigt tomme bygninger, så bliver der holdt en konstant temperatur på 15 grader. På den måde kan bygningen ikke beskadiges af kulde eller fugt. Man kan sige, at den står i dvale, indtil den skal transformeres og aktiveres i den kommende bydel.
Der er delte meninger om bygningens arkitektoniske udtryk. Mens nogle særligt ser og fremhæver ’flyglet’, så mener andre, at bygningen er beskæmmende. Heldigvis bliver der arbejdet på løsninger, der tilgodeser begge holdninger.
I foråret 2024 bliver der lagt sidst hånd på masterplanen, som skal fungere som den samlede plan for transformationen af det tidligere sygehus til ny og central bydel. Planen har særligt fokus på bæredygtighed, genanvendelse og fællesskabende byliv – og den kommer til at få betydning for, hvordan bygning 15 ser ud i fremtiden.
Fremtid
Der er stor fokus på en bæredygtig transformation af de eksisterende bygninger på grunden. Masterplanen beskriver fire grader af transformation, altså fire forskellige niveauer af forandring for de forskellige bygninger, og den kommer med anbefalinger til udvalgte bygninger.
Den endelige transformation både fysisk og funktionelt for hver bygning bliver aftalt med den fremtidige køber. Men selvfølgelig stadig i tråd med visioner for bæredygtighed, arkitektonisk kvalitet, bymæssig sammenhæng og potentiale for byliv.
Det betyder, at vi ikke ved, hvordan bygning 15 ser ud i fremtiden. Måske er bygningen lavet om til et stort lejlighedsbyggeri og har fået en ’make over’ ud fra transformationsgrad 4. Det vil sige, at den i 2038 er blevet totalrenoveret både inde og ude, hvor facaden er blevet nedbrudt og erstattet i betydelig udstrækning, bl.a. for at opnå tidssvarende energimærkning.
Illustration fra Vandkunsten