Køkkenet – et centralt samlingspunkt
Fortid
Den blågrå bygning, der vender ud med Enghavevej, har historisk set være en central del af området. Bygningen har rummet det køkken, der i en årrække dagligt lavede mad til over 1800 personer på sygehuset. Stueetagen bestod af et klassisk industrikøkken, men rummede også sin egen bager og slagter. På etagen over køkkenet var personalekantinen, og yderligere en etage op var konferencelokaler og en foredragssal. På den måde var hele bygningen et centralt samlingspunkt om madlavning, måltider og møder.
Inde i gården foran bygningen var der etableret parkering for både biler, cykler og barnevogne, der strakte sig helt over i den sideliggende korridor. Til forskel fra denne stod den bagerste karre mere indbydende frem med sin grønne plæne, læ og smukke statue af Astrid Noacks Kvinde Med Barn. Et smukt bidrag til de ellers kedelige udearealer.
Portørerne anvendte rulleborde til at transportere patienternes mad ud til de forskellige afdelinger. Hvis der var mad til overs efter serveringen, skulle portørerne nok hjælpe til mod madspild, når de skulle køre madvognen retur til køkkenet.
Historiske fakta
- Køkkenbygningen blev indviet 1960.
- Bygningen er 3858 m2.
- Der blev lavet mad til over 1800 personer.
- De store gryder i køkkenet blev opvarmet med damp fra kedlen.
- På øverste sal lå oprindeligt en lejlighed, hvor blandt andet forstanderinden for sygeplejen har boet. Senere blev det til kontor.
I dag
– rum for eksperimenterende byliv
Det gamle industrikøkkenet er blevet transformeret, så stueetagen nu kan rumme både køkken og bespisning. Meget af køkkenets oprindelige sjæl og karakter er bibeholdt, og det nye køkken byder både på et gensyn med flisebelægningen og de karakteristiske søjler midt i rummet. Denne lille transformation er en af de første på grunden. Og er samtidig et stort skidt i arbejdet med det eksperimenterede byliv og til at den gamle køkkenbygning igen kan fungere som socialt samlingspunkt, som et mødested, spisested, og et socialt vandhul.
De to etager over selve Køkkenet er bibeholdt og udlejes til aktiviteter, der medvirker til at revitalisere grunden og bidrager til visionen om at transformere området til en attraktiv bydel for alle i Holstebro på bæredygtig og ansvarlig måde.
Bylivsskabende tiltag
- Mennesker og fællesskaber er nøgleord for udvikling af den nye bydel
- Køkkenet indvies som fysisk mødested.
- Borgere inviteres inden for til åbne, sociale arrangementer – og inviteres til at engagere sig i udvikling af området.
- En fast aktør kommer ind for at forpagte og drive Køkkenet som et uformelt folkekøkken, hvor hele byen kan mødes – både for at spise og være sociale.
- Aktivering af udeområder ved Køkkenet med bl.a. biodiversitet, udendørs møblering og aktiviteter.
Da de første medicinstuderende startede, var en af deres frynsegoder, at de kunne spise gratis i kantinen. Da man stoppede med det, sparede køkkenet mellem 200.000 – 300.000 kr. årligt.
Fremtid
Når vi rammer år 2038, er bygningens potentiale blevet testet i en årrække med sociale aktiviteter, hvor mad og mødet mellem mennesker har været omdrejningspunkt. Beboere på grunden har taget Køkkenet til sig som samlingssted til fælles spisning og samvær. Byens borgere besøger Køkkenet på samme måde som Holstebros andre tilbud.
En lokal investor har måske købt hele bygningen og driver den som konference- og spisested. Ellers måske har bydelsforeningen selv købt den. Med bygningens størrelse og potentialer, kan den også være blevet transformeret til en daghøjskole, boliger eller noget helt tredje. Uanset hvad, så er det sket på bæredygtig vis og med respekt for bygningens sjæl.
Udearealer har gennem årene udviklet sig i tråd med bygningen og dens brugeres behov, og fremstår i 2038 som et grønt og indbydende byrum.