Kedlen og Værkstederne – guld i gamle klæder

Fortid

Kedlen og værkstederne var på hver deres måde nogle af de vigtigste og nødvendige bygninger i forhold den daglige drift af sygehuset. Fælles for dem var også, at de var samlingssteder for en bred vifte af faggrupper blandt de ansatte, der arbejdede med driften.

Den betonstøbte kasseformede bygning, også kendt som kedelbygningen, fra 1956 rummede den 3 x 4 meter store kedel, som sendte varme og damp ud til hele sygehuset. Med til bygningen hører også den 52 meter høje skorsten. Kedlen var aktiv indtil 2012, hvorefter man overgik helt til fjernvarme, men selve kedlen lod man stå.

Inde i den bagvedliggende gård er en lille aflang bygning, der i dag smelter sammen med bygningen foran med de røde mursten. Begge bygninger er fra 1925 og har i mange år huset sygehusets tekniske afdeling og dannet ramme om en hverdag, hvor håndværk, drift og reparation var i fokus. Værkstedsbygningerne indeholdt både tømrer-, smede- og elektronikværksted, der gjorde det muligt for de ansatte at reparere og bygge meget selv.

Historiske fakta

Den store røde skorsten er bygget af én enkelt mand, der benyttede teknikken ”over hånd”, hvor man bygger indefra og ud.
Kedelbygningen er helstøbt i beton, hvilket gør den særlig modstandsdygtig i tilfælde af, at der skulle opstå tryk, hvis kedlen skulle slå læk.
Før kedelbygningen blev bygget, brugte man en stor brændeovn, der var placeret under værkstedsbygningen og havde sin egen skorsten, hvor man blandt andet brændte gammelt sengetøj og materialerester.

I dag

Ser man på billeder fra år tilbage, kan det være svært at se en reel udvikling af netop disse bygninger – og det er også meningen. Både Kedlen, som bygningen bliver kaldt i dag, og værkstederne får nemlig i høj grad lov til at beholde deres udseende.

Kedlens unikke karakter

Indtil videre er der ikke sket meget med Kedlen udefra, men kigger man ind ad vinduet, vil man se en væsentlig forandring: Kedlen er væk. I 2023 blev den store kedel fjernet fra bygningen, hvilket frigav en masse plads. Efterfølgende er bygningens store rum blevet ryddet, næsten alt indmad er blevet fjernet, og der er etableret lydisolering med genbrugsmateriale fra andre bygninger på grunden, og der er indsat toiletter. I 2024 åbner Kedlen og bliver områdets første bud på et multifunktionelt og mangfoldigt kulturhus med plads til at eksperimentere.

Kedlen skaber rum til oplevelser og giver mulighed for at danne fællesskaber, der kan leve mange år frem, og med navnet sender den samtidig en hilsen tilbage til bygningens originale formål.

Værkstederne genopstår

Værkstederne står næsten som de gjorde før sygehuset lukkede med maskiner, reservedele og beskyttelsesudstyr. Ja, faktisk er hele indretningen nærmest autentisk med alt fra skiltning til årskalendere med letpåklædte kvinder.

I dag bliver værkstederne primært benyttet af de driftsansvarlige, når der skal laves små projekter enten internt eller i samarbejde med fx arkitektskolerne. Samtidig bliver der arbejdet på at genåbne værkstederne, så de og de mange faciliteter igen kan blive benyttet af erfarne kræfter.

Som en del af det tidlige byliv, er værkstederne en oplagt mulighed for at invitere borgere inden for, og tilbyde bygningen som et sted hvor interesserede kan mødes over håndværket. Det vil ligeledes bidrage til ambitionen om en stærk bæredygtighedsprofil – både inden for genbrug af materialer og den sociale bæredygtighed.

Fremtid

Både Kedlen og værkstedsbygningerne indgår i udforskningen af, hvad den fremtidige bydel kan byde på. Bygningerne giver plads til løbende udvikling og tiltag, og selvom rammerne står der, så kan de gennem de næste mange år udfordres og justeres, så deres fremtidige funktion tilpasses bydelens behov.

I 2038 er bygningerne måske drevet af frivillige på grunden og indgår som delefaciliteter mellem bydelens beboere. Det kan også være, at bydelsforeningen eller en investor har købt bygningerne og bruger dem som rammer om socialt fællesskab og kulturelle tilbud til alle på grunden og byen. Fremtiden afhænger af, hvordan interessen udvikler sig for bygningernes funktioner og efterspørgsel på fællesfaciliteter fra de kommende bydelsbeboere.