Kedlen og værkstederne var på hver deres måde nogle af de vigtigste og nødvendige bygninger i forhold den daglige drift af sygehuset. Fælles for dem var også, at de var samlingssteder for en bred vifte af faggrupper blandt de ansatte, der arbejdede med driften.
Den betonstøbte kasseformede bygning, også kendt som kedelbygningen, fra 1956 rummede den 3 x 4 meter store kedel, som sendte varme og damp ud til hele sygehuset. Med til bygningen hører også den 52 meter høje skorsten. Kedlen var aktiv indtil 2012, hvorefter man overgik helt til fjernvarme, men selve kedlen lod man stå.
Inde i den bagvedliggende gård er en lille aflang bygning, der i dag smelter sammen med bygningen foran med de røde mursten. Begge bygninger er fra 1925 og har i mange år huset sygehusets tekniske afdeling og dannet ramme om en hverdag, hvor håndværk, drift og reparation var i fokus. Værkstedsbygningerne indeholdt både tømrer-, smede- og elektronikværksted, der gjorde det muligt for de ansatte at reparere og bygge meget selv.
Illustration fra AART
Både Kedlen og værkstedsbygningerne indgår i udforskningen af, hvad den fremtidige bydel kan byde på. Bygningerne giver plads til løbende udvikling og tiltag, og selvom rammerne står der, så kan de gennem de næste mange år udfordres og justeres, så deres fremtidige funktion tilpasses bydelens behov.
I 2038 er bygningerne måske drevet af frivillige på grunden og indgår som delefaciliteter mellem bydelens beboere. Det kan også være, at bydelsforeningen eller en investor har købt bygningerne og bruger dem som rammer om socialt fællesskab og kulturelle tilbud til alle på grunden og byen. Fremtiden afhænger af, hvordan interessen udvikler sig for bygningernes funktioner og efterspørgsel på fællesfaciliteter fra de kommende bydelsbeboere.
Illustration fra AART