Vi søger en Chef for økonomi, administration og HR

People Company søger for Arealudviklingsselskabet Sygehusgrunden P/S en udviklingsorienteret chef for økonomi, administration og HR. Du får et stort ansvar, men også mulighed for at sætte et stort aftryk på strategisk forretningsudvikling og implementering af strategier.

 

Om jobbet

Kan du arbejde med en bundlinje for økonomisk bæredygtighed? Har du erfaring med forretningsudvikling og implementering af strategi? Evner du at tage lederskab samtidig med, at du er en stærk holdspiller?

Det er nogle af de spørgsmål, du skal kunne svare ja til, hvis du vælger at søge jobbet. Der er nemlig tale om en alsidig stilling i en lille agil organisation, hvor du bliver betroet sparringspartner for den administrerende direktør og indgår i et ledelsesteam på 3-4 personer.

Med reference til den administrerende direktør bliver du chef med ansvar for bl.a. følgende:

Økonomi

  • Du får ansvar for den daglige drift og styring af økonomi- og regnskabsfunktionen i samarbejde med en ekstern bogholder og revisor
  • Du skal tage ejerskab for at udvikle både den økonomiske og den bæredygtige bundlinje
  • Du skal sikre det økonomiske overblik og en løbende rapportering til direktion og bestyrelse

 

Strategi- og forretningsudvikling

  • Du får ansvar for udarbejdelse af forretningsplaner og udbudsstrategiske processer bl.a. i forhold til frasalg af bygninger og grunde
  • Du deltager i udviklingsprocesser sammen med rådgivere, hvor du skal sikre sammenhæng mellem de fysiske og økonomiske rammer for bydelen
  • Du medvirker til udvikling og implementering af strategier på både kort og langt sigt

 

Administration- og ledelse

  • Du får ansvar for at udvikle en god og smidig administration
  • Du bliver personaleleder for 8-12 medarbejdere, hvor du skal sikre medarbejdere i trivsel og udvikling
  • Du skal kunne fungere som daglig leder og dele det overordnede ansvar med andre chefer i direktørens fravær

 

Din baggrund og kvalifikationer

Jobbet er af alsidig karakter, og det vil være en fordel, hvis du:

– har en økonomisk uddannelsesbaggrund fx cand.merc., HA/HD(F) eller lignende, gerne med erfaring fra lignende roller

– har erfaring med udarbejdelse af strategier, forretningsplaner, udbudsprocesser, aftaler mv.

– har erfaring med rapportering til direktion og bestyrelse samt varetage kontakten til eksterne samarbejdspartnere, bl.a. bank, forsikring, revisor, m.fl.

– er struktureret, ansvarsfuld og kan tage ledelse – og har ledelseserfaring

– er indstillet på at indgå i et lille tværfagligt team, hvor du er ekspert på dit felt, men samtidig også indstillet på at tage fat på mange varierende opgaver

 

Vi tilbyder

– En spændende, udviklende og alsidig stilling, hvor du vil få en stor indflydelse på udviklingen af et ambitiøst byudviklingsprojekt og være med til at sætte et stort aftryk på Holstebros fremtid

– En central placering i en flad, tæt og agil organisation, hvor det bliver dit ansvar at holde styr på de indre linjer

– En arbejdsdag med en stor grad af frihed – på en central placering i Holstebro og med mulighed for at arbejde hjemmefra 1-2 dage om ugen

– Et arbejdsmiljø, hvor samarbejde, teamwork og humor er vigtige ingredienser, og hvor alle giver en hånd med, når der er behov for det

– Ordnede forhold og en attraktiv lønpakke, der forhandles individuelt. Tiltrædelse snarest muligt – efter aftale

 

Interesseret?

Søg stillingen her

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jens Peter Sørensen, People Company, på telefon 2146 1711 eller via mail jps@peoplecompany.dk eller Thomas Leerberg, adm. direktør, Arealudviklingsselskabet Sygehusgrunden på telefon 2321 1290 eller mail thomasleerberg@sygehusgrunden.dk.