Kan vi bygge os til en bedre verden?

Dansk arkitektur på vej mod FN’s 17 Verdensmål

I samarbejde med Arkitektforeningen arrangerer Holstebro Udvikling P/S udstillingen ”Dansk arkitektur på vej mod FN’s 17 Verdensmål” i uge 35 og 36 2023 på Sygehusgrunden.

 

Alle interesserede er inviteret til at udforske og blive inspireret af arkitekturens rolle i opnåelsen af FN’s Verdensmål. Udstillingen er gratis.

 

Book billet til udstillingen

Det er gratis at besøge udstillingen, der løber fra den 30. august og frem til den 11. september 2023. Du kan enten selv se udstillingen eller booke billet til en af de dage, hvor vores arkitekter giver en kort introduktion til udstillingen.

Se de aktuelle datoer her – og book din billet her

Udstillingerne er gratis, men tilmelding påkrævet.

 

Book billet til udstillingen

Det er gratis at besøge udstillingen, der løber fra den 30. august og frem til den 11. september 2023. Du kan enten selv se udstillingen eller booke billet til en af de dage, hvor vores arkitekter giver en kort introduktion til udstillingen.

Se de aktuelle datoer her – og book din billet her

Udstillingerne er gratis, men tilmelding påkrævet.

 

Om udstillingen

Udstillingen tager udgangspunkt i 27 eksempler ud af 60 fra guidebogen ”A Guide to Danish Architecture – Towards the UN Sustainable Development Goals” skrevet af Arkitektforeningen.

Udstillingen har til formål at udfordre den gængse praksis og går i dybden med emner som materialers betydning, effektiv ressourceanvendelse og bygningers indvirkning på biodiversitet og sociale aspekter. Kom og oplev de innovative idéer og koncepter formet af talentfulde arkitekter og designere, der udfordrer og åbner vores øjne for de mange muligheder inden for bæredygtig arkitektur. Velkommen til en visionær oplevelse!

Link til guidebogen: A Guide to Danish Architecture – Towards the UN Sustainable Development Goals”

 

Om arrangørerne

Holstebro Udvikling P/S arbejder med grøn vækst og bæredygtig udvikling, og målet er, gennem borgerinddragelse og partnerskaber (verdensmål 17), at skabe en dynamisk og spændende bymidte (verdensmål 11), der er med til at tiltrække mere liv til byen, flere arbejdspladser og dermed vækst til hele Nordvestjylland i fremtiden. Holstebro Udvikling laver byudvikling med mennesket i centrum. Læs mere om Holstebro Udvikling. 

Arkitektforeningen er arkitekternes uafhængige standsforening i Danmark. Arkitektforeningen arbejder målrettet for at sikre de bedste vilkår for den enkelte arkitekt og kvaliteten af vores fælles byer, bygninger, landskab og miljø. Arkitektforeningen er en politisk organisation, der arbejder i ‘arkitekturens tjeneste’ som fagligt interessefællesskab, men vi er ikke en fagforening. Læs mere om Arkitektforeningen.