Det er musikeren Karl Kristian Thuesen, som sammen to andre lokale. musikere, Mikkel Hebsgaard Lauritsen og Anders Øster, har taget initiativet til at flytte ind på Sygehusgrunden efter at have ledt efter egnede øve- og studielokaler i Holstebro.
Ambitionen er at fastholde unge talenter i byen ved at skabe et miljø og nogle rammer med plads til sangskrivning, øverum og indspilninger. Og ikke mindst et fællesskab.
Rundt om på gangene og på dørene hænger stadig gamle skilte, der fortæller, at du befinder dig på en tidligere røntgenafdeling. De skilte har de unge musikere ikke planer om at fjerne. De bliver en del af miljøet, og der er planer om, at musikstudiet kan komme til at hedde ’Magnetom-studiet’.
TVMidtVest lagde vejen forbi Sygehusgrunden fredag den 11. august 2023 og bragte et indslag i nyheder kl. 19.30. Se indslaget her.
Et kreativt kraftcenter
Thomas Leerberg, direktør for Sygehusgrunden, glæder sig over, at den lidt specielle del af Sygehusgrunden nu har fundet en ideel midlertidig anvendelse.
Samtidig er han også begejstret for, at Sygehusgrunden kan være med til at understøtte musikkulturen i Holstebro. Det er helt i tråd med de andre kreative aktiviteter med musikere, dansere og andre kreative kunstnere på det tidligere sygehus – og bidrager til at skabe af et kreativt kraftcenter på Sygehusgrunden.