Tuberkulosen og haven – plads til naturen
Fortid
Den store smukke murstensbygning er en af de ældste på grunden. Da den blev opført i 1907, stod den midt imellem villaerne på det, der dengang hed Schaumburgvej, V.F Welsch Vej og de store grønne arealer, der strakte sig hele vejen ned i Lystanlægget.
Beliggenheden var strategisk, da bygningen skulle rumme Holstebro Tuberkulosesanatorie. Det var før penicillinen blev opfundet, og derfor var den primære smertelindring frisk luft og sund kost.
På begge sider af bygningen var der indrettet træpavilloner, hvorfra sengeliggende patienter kunne indånde den friske luft og nyde udsigten til den grønne natur.
Siden sin oprindelige funktion som tuberkulosesanatorie, har den flotte bygning huset både psykiatri, kontorer og høreklinik.
Træpavillonerne er blevet nedlagt, og en tilbygning i mursten er kommet til. Ligeledes er mange omkringliggende bygninger og vejforbindelser blevet tilføjet i årenes løb, samtidig er naturen med tiden svundet ind.
Foto: Ole Mortensen
Den smukke murstensbygning blev opført i 1907 og er en af de ældste på grunden
Den lokale kamp mod tuberkulose
I 1937 blev Ringkjøbing Amtssygehus i Holstebro opdelt i en kirurgisk og medicinsk afdeling. I den forbindelse ansatte man overlæge Kai S. Stein, der hurtigt blev kendt som ’den hvide pests’ banemand i Vestjylland.
Indtil da havde man med galgenhumor sagt: ”Man kan ikke betragtes som helbredt for tuberkulose, før man er død af noget andet.” Det udsagt blev kun værre under 2. Verdenskrig, hvor levestandarden faldt, og smitten tog fart.
Samtidig med ansættelsen af K.S. Stein kom en national kampagne om at nedbringe smitten af tuberkulose, der var blevet et reelt problem i Vestjylland. I 1942 døde 17 personer af sygdommen i regionen. Det svarer til 126 ud af 100.000 indbyggere. I resten af landet var tallet 70-80 døde.
K. S. Stein stod i spidsen for stigende undersøgelser af almenbefolkningen, konsultationer og tilbød vaccine som forebyggelse. Samtidig opdagede overlægen, at der var tuberkulosebakterier i Lægård Bæk. Det førte til udskiftning af skyllerum og vandsystemer, hvilket havde stor positiv indvirkning på smittetallene.
I slutningen af krigen blev der indrettet laboratorium i kælderen på tuberkulosesanatoriet, og efter befrielsen blev amtets indsats organiseret. K.S. Stein og hans kolleger rykkede ud til alle skoler og foretog undersøgelser og vaccinationer.
Kampen mod tuberkulose blev så omfattende, at sanatoriet fik en udbygning i slutningen af 1940’erne og fik installeret nyt røntgenapparatur samt en ny røntgenvogn.
I 1950 mødte 70 % af de indbudte i alderen 15 til 35 år til undersøgelserne. I alt blev der det år foretaget 65.368 undersøgelser og cirka 20.000 vaccinationer.
Kilde: Sygehuset på Boels Bondes Bakke af Ejner Godtfred Pedersen, s.124-127
I dag
– rum for eksperimenterende byliv
I dag står bygningen stadig med mange originale detaljer og med en lille grøn oase, der har overlevet over 100 års udvikling.
En del af udviklingen af en ny bydel med en ambitiøs bæredygtighedsprofil indebærer også, at der bliver givet plads til de grønne områder på grunden, og at de bliver aktiveret. Det skal ske med omtanke og fokus på biodiversitet.
For at kunne udvikle givende grønne arealer i fremtidens bydel, er det vigtigt at vide, hvordan det står til med biodiversiteten i dag. Derfor er der allerede udført biodiversitetsscreeninger med optælling og kortlægning af træer og hjemmehørende arter på grunden. Derudover er der udført analyser af vind- og vejrforhold for at sikre, at nye beplantninger og grønne aktiveringer får de bedst mulige vilkår.
Her i området ved Tuberkulosen, i haven og på flere andre steder på grunden, får naturen en udvidet plads som en del af det eksperimenterende byliv. Her bliver naturen igen synlig i de åbne rum, fx gennem plantekasser, hvor både biodiversitet og spiselig beplantning vil skabe stemning og grøn energi på grunden.
Fremtid
I 2038, og faktisk allerede længe inden, er haven ved Tuberkulosen et af de grønne byrum, som bydelens beboere og besøgende kan nyde og benytte som små åndehuller.
Ved at tage de grønne arealer seriøst som værdiskabende elementer i bydelen, har vi fundet tilbage til fortidens høje naturprioritering og bragt naturen ind til menneskene i byen.
Ligesom den grønne oase, så er det gamle tuberkulosesanatorie blevet en attraktiv del i den nye bydel. For uanset om bygningen i 2038 rummer eksklusive lejligheder, et hotel eller noget tredje, så fremstår den efter en restaurering i sin oprindelige smukke arkitektoniske skikkelse – og den er en fryd for øjet.
Bygningens arkitektoniske udtryk, den fritstående beliggenhed og de grønne arealer udgør sammen en særlig symbiose. Mellem bygningerne har naturen plads til at blomstre og bidrage til en stemningsfuld bydel.
De offentlige udearealer er blevet overdraget til Holstebro Kommune, der sørger for at udvikle og vedligeholde de grønne områder.
Illustration af Vandkunsten